Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogik

Reggio Emilia inspireret pædagogik - hvad er det?

I børnehuset Peder Lykkes vej er vi inspireret af det børnesyn der er udviklet i den Norditalienske by Reggio Emilia. Der ser man børn som nysgerrige, undersøgende, demokratiske borgere, som er medskabere af deres egen læring. Det barnesyn og den måde de arbejder på har inspireret daginstitutioner verden over - også os her på Peder Lykkes vej!

Reggio Emilia filosofien er en børnecentreret tilgang, hvor børnenes interesser og nysgerrighed er i centrum, og hvor læring sker gennem interaktion, samarbejde og udforskning af omverden.

I Børnehuset Peder Lykkes vej har alle barn ret til en tryg hverdag, hvor de bliver værdsat af børn og voksne. Børnene skal mødes med varme og nysgerrighed, med positive forventninger og et ressourcesyn. Vi opdeler børnene i små grupper, så de kan udforske og gå på opdagelse i de forskellige legemiljøer og aktiviteter. Vi voksne går på opdagelse sammen med dem, introducerer dem for nye oplevelser og ny viden, og er nysgerrige på hvad de lærer - og hvordan.

Børn lærer ved at føle sig trygge, at udforske, stille spørgsmål og samarbejde med andre børn og voksne Vi er optaget af at de har medindflydelse og medbestemmelse, og er med til at forme deres hverdag og deres læreprocesser. Børnene undrer sig - sammen og hver for sig - stiller spørgsmål, opstiller teorier - og afprøver dem.

Hvordan gør vi så det i praksis? Det kan I læse mere om i afsnittet om pædagogik og ReMida.